Juleskue i Brørup d.
20. november 2011
Dommer: Birthe Møller Hansen, Gruppe dommer: Palle Møller Hansen.
Antal hunde i racen: 4. Antal hunde i skue: 200+
Åben klasse, hanner:
DKLPCH SEVCH LP1 Rally-B UHP LP2 FP Rally-V LP3
Kuzonga's D'Uncas of Embo
5½ år gammel, maskulint hoved, parallelle linier, mørke øjne, godt næseparti,
godt bid, stærk hals af god længde, veltillagt skuldre, acceptabel ryg, passende
brystdybde, kunne ønske en bedre brystbredde, muskuløse lår, passende vinklet,
faste poter, bevæger sig med godt drive.
1. præmie, 1. vinder, BIM
Åben klasse, tæver:
UHP LP1 Rally-B Rally-V Kuzonga’s Bayana J’Adore
Knap 8 år, ????, passende størrelse, parallelle linier, mellembrune øjne,
passende udfyldt, korrekt bid, god hals, skuldre og ryg, passende brystdybde og
bredde, tilstrækkelig vinklet for og bag, god pelskvalitet og farve, ridge af
god længde afrundet boks og symmetriske kroner.
1. præmie, 1. vinder, BIR, BIG og BIS4
Sjalle og Uncas var de eneste to RR's som fik første præmie, ja og så kunne "gamle" mor slå sønnemand :-) Jeg havde nu også været ganske glad hvis han havde vundet.
Efter skuet var det så galop galop ind i hallen ved siden af til rally prøve! Både Sjalle og Uncas gjorde det rigtig godt. Uncas måske lidt træt, og Sjalle vildt i hopla. Uncas og Alexandra fik flotte 91 point!!! Såååå tæt på den kære pind. Sjalle og jeg fik "kun" 73 point, da vi missede to øvelser, æresplads og fristende ottetal, men pyt nu med det. Sjalle var GLAD! og vi har ikke trænet siden august eller lign.
Umiddelbart efter vi var færdig med Rally kom en ung pige og spurgte om hun måtte låne Uncas til Junior handling. Det måtte hun da gerne. Hun fik trænet lidt med Uncas inden de skulle i ringen. Hendes lillesøster skulle ind med deres egen hund, en sød lille papillon. De de kom ind i ringen gad den lille vovse så ikke lige mere, og pigen kom stormende ud til mig, om hun måtte låne Sjalle?! Ja da, selvfølgelig må du det. Her er nogle godbidder og her en hund. Så løb hund i ringen igen, uden træning eller noget, ja og Sjalle og hende var bare sååååååå gode sammen!!
Der var omkring 10 deltagere i Junior handling, fik dem ikke talt helt præcis. Der var rigtig mange dygtige unge mennesker, og dommeren (navn?) havde da også sine problemer med at udvælge 4. Efter noget tid udvalgte hund en dansk spids, en samojedehund og.... 2 ridgebacks :-)
Sjalle og Viktoria V. Pedersen placerede sig som BIS2 JUNIORHANDLER og Uncas og Katarina V. Pedersen som BIS4 JUNIORHANDLER!!
BIS 2 JUNIORHANDLER Viktoria V. Pedersen med Sjalle
BIS4 JUNIORHANDLER Katarina V. Pedersen med Uncas
Hvor var jeg stolt af "mine" to hunde. Sådan bare at følge med et par søde piger ind i ringen ,også gøre det så godt, og så endda bliver placeret også!! Det var en noget træt Uncas til sidst i ringen, mens gamle mor Sjalle bare kløede på. De de kom ud af ringen var selv Sjalle's batterier dog lidt flade.
Vi fik så en lille pause, inden det gjort konkurrencen i gruppe 6, ja og sørme så.... Vi vandt!!
Altid logrende Sjalle :-) BIG1 !!!
Efter os skulle så grupperne 7 - 10 bedømmes, så vi fik en lille pause. Her kunne Sjalle så næsten stå op og sove, og jeg var da noget spændt på hvordan det skulle gå i BIS finalen. Men da vi gik ind og jeg fandt nogle flere godbidder frem, nogle vi endnu engang havde tigget os til et eller andet sted, da vi var sluppet tør mange gange i løbet af dagen, ja så var Sjalle bare PÅ igen! Ja og sørme så!
BIS4 !!!
Jeg er så uendelig stolt af mine gamle tøs! Ja og da jeg vidste hun nok skulle opereres i sit ører umiddelbart efter, så havde jeg hele tiden i tankene at det jo i værste fald KUNNE blive hendes sidste udstilling. Det håber jeg ikke det bliver, men man ved aldrig. Men gør det, så er det jo ikke noget tosse resultat at slutte med :-)