"Anlægsprøve" (3 t/400m) d. 30. marts 2008 i Fussingø

Sus og en 5 uger gammel Sjalle ude at træne spor for første gang!

Søndag d. 30. marts 2008 skete det endelig. Efter 2-3 år hvor jeg stort set ikke har trænet spor med mine hunde, og da slet ikke schweiss, lykkedes det endelig at komme i gang igen!

Som de fleste nok ved var Sjalle oprindelig Sus' hund. Det er hende som har gjort det kæmpe kæmpe stykke arbejde med at træne hende, helt fra ganske lille (mere præcis 5 uger gammel). Da Sus blev syg og jeg fik Sjalle hjem ville jeg først ikke træne schweiss med Sjalle, og Sus ville helst heller ikke have det, var jo dumt hvis jeg kom til at ødelægge noget. Som tiden gik blev det mere og mere usandsynligt at Sus nogensinde kom til at gå spor med sine elskede hunde igen. Jeg valgte at starte med at træne lydighed med Sjalle, og ikke fortsætte med at træne spor med hende. Da Sus for lige knap 2 år siden døde blev det mig totalt umuligt at komme ud i skoven og bare så meget som for lagt et spor. Selvom jeg altid virkelig har nydt at være i skoven, lægge spor og gå spor, så blev alene det at tage blodet op uhyggelig trist. Ja og næste skridt at komme ud og ligge sporet totalt uoverkommeligt.

Sidste weekend fik jeg pludselig at vide at der var et afbud til prøven hos DKK kreds 6. Jeg tænkte at nu var det "nu eller aldrig!" Nu måtte jeg gribe denne chance til at komme i gang. Så jeg meldte til prøven, fik skaffe lidt blod. Så skulle jeg jo "bare" ud og ligge sporet. Det tog mig så da kun 3 dage. Det var en rigtig hård uge, med en utrolig kamp for at komme ud bare at ligge et lille bitte spor, men det lykkedes!

På så tæt som det næsten kan blive for at være 3 års dagen for hvor Sus og Sjalle bestod schweiss prøven (gjorde de d. 23. marts 2005) skulle Sjalle og jeg så til prøve!Det var en blanding af spænding, glæde..og lidt nervøsitet vi søndag morgen gav os på vej til Fussingø. Jeg vidste hjemmefra at Sjalle kunne gå et 3 timers spor uden problemer, men vidste også at hun jo er meget meget utrænet. Så for at være realistisk satte jeg mig det mål at vi skulle finde dyret! Uanset hvordan hulen vi så kom derhen. Ja og det lykkedes :-) Ikke den mest direkte vej nogensinde set, heller ikke i smukkest stil, men vi fandt "Bambi" :-)

I skrivende stund ligger en meget meget træt hund her ved siden af mig, men også en meget glad hund er jeg sikker på. Jeg tror også at et eller andet sted sidder Sus og er jublende lykkelig for at se sin skønne "Cha" gå spor igen.  Søndagen i Fussingø var super skøn! Det var en helt fantastisk flot arrangeret spor dag med en masse herlige mennesker, og ja, selvom dagen var skøn, så kaldte den også et par små tårer frem. Savnet over Sus ikke er her. Savnet over hun ikke kunne være her og se sin skønne Sjalle gå spor igen, men samtidig kom alle de gode minder, alle de herlige herlige stunder vi har haft i skoven, ja og glæden over ENDELIG igen at være i stand til at byde Sjalle det hun elsker mest af alt, nemlig at gå spor. Hun er pt. ikke helt i form til det. Naturligvis ikke! Vi har ikke nået at træne, og det var søndag præcis 2 uger siden hendes sidste hvalp rejste hjemmefra. Men jeg håber dommer og sporlæggere har kunne bærer over med os denne ene gang, for at stille med en ikke 100% klar hund. Men vær sikker på, det er hun næste gang :-) Det er absolut ikke sidste gang vi har været til spor prøve, og vi er helt sikkert at se træne i skoven allerede igen i næste uge :-)

Jeg synes lige jeg vil sætte et lille link ind her på siden. Det er fra en træningsdag sammen med Sus. En af de mange mange helt fantastiske dage vi havde sammen.

Sjalle og Sus træner spor oktober 2004