Issa og jeg (Jo-Ann) træner ca. 2-3 gange om ugen sammen med andre hunde, og stort set dagligt lidt "selvtræning".

Vi træner både i DKK og DcH regi. Ved DcH træner vi både lydighed og agility. Agility'en er dog noget ganske nyt, da vi først er startet på det her efter Issa er blevet HD og AA fotograferet. Så vi har endnu ikke været til nogle agility stævner.

Vi går en del til konkurrencer, da jeg mener at det er her man kan måle hvor langt man er kommet. F.eks. kan Issa stort set alle DKK's kl. 3 øvelser, men hun kan dem endnu ikke godt nok til at jeg f.eks. ville gå til en kl. 3 prøve med hende.

Mange undervurderer hvor meget "anderledes" det er at gå til prøve med sin hund. Jeg har ofte set folk gå til prøve og været vildt overrasket over at hunden pludselig ikke var så god som den er til træning. Det kan skyldes mange ting, men skyldes ofte at folk ikke træne varieret nok, altså også FORSKELLIGE STEDER ! En hund som kun har været på samme træningsplads, blandt de samme måske 10 hunde, den har altså noget svært ved lige at koncentrerer sig når den kommer ud til en konkurrence, et helt nyt sted, blandt vildt fremmede hunde. Måske er det lidt hårdt sagt, men for mig kan en hund ikke en øvelse før den også kan den "hvor det skal være" og altså ikke bare "hjemme på træningsbanen". Derfor kan Issa heller ikke kl. 3 øvelserne endnu ! Ikke godt nok !

Jeg træner Issa på den måde at alle nye øvelser, dem lærer jeg hende herhjemme. Ofte inde i stuen...men øvelser som fremadsendelse har vi dog startet ude i haven (vores stue er ikke lang nok).

Når hun så kan dem "rimeligt" inde i stuen, så går vi enten ud i haven, eller måske op på "vores træningsplads" (nogle vil påstå det er deres fodbold baner :-) ). Først når det så går ganske godt der, så forsøger jeg mig på træningspladsen, og det først et godt stykke fra de andre hunde, og så til sidst inde midt blandt dem. Nu er der så nogle som nok vil gætte på at det tager afsindig lang tid at lærer Issa noget nyt, både og. For jeg kan tit se, at det vi måske bruger en uges tid på, startende herhjemme i stuen, det bruger andre mange træningsgange på, og de fleste steder træner man jo kun en gang om ugen. 

Jeg mener ikke en ridgeback, i hvert fald Issa, er sværere at træne end så mange andre hunde. Ja, faktisk er det nok kun schæfer og labber som sådan lige umiddelbart kan "overgå" hende, og det særligt en øvelser med genstande, og så den der øvelse som hedder apport, som vi var noget nær ved at opgive.

Lidt om de forskellige øvelser:

Apport:

Issa lærte at apporterer i en alder af lige godt to år. Vi har forsøgt MEGET indtil da, men intet virkede rigtigt. Hun apporterede, men ikke godt nok (med godt nok mener jeg så godt at vi kunne deltage i en konkurrence hvor hun skulle apporterer).

I februar måned 2001, var der så en god veninde som sagde jeg skulle prøve med klikkeren. Jeg tænkte, når ja, hvorfor ikke, nu havde jeg jo stort set prøvet alt.

Der gik 2 dage inden Issa havde fattet fidusen med klikkeren og apporten, og efter yderligere 2 dage, så kunne hun apporterer bedre end nogen sinde før !! På billedet herunder ses Issa på vej hjem med en apport, og selvom man lige skulle holde øje med både mor, og fotografen, ja så kommer hun da pænt hjem med apporten.

Fremadsendelse:

En øvelse Issa har kunne stort set lige fra "første færd" er fremadsendelse. Den synes hun bare er skæg, og jeg håber da også hun synes det når vi engang kommer op i kl. 3. Billedet herunder er (ligesom det ovenover) fra en træningsweekend vi var på i st. bededagsferien 2001. Det er Issa ved en fremadsendelse i sommervarmen.

Dæk:

Issa's "favorit-øvelser" er stort set alle former for "stue-dressur" øvelserne. Vi havde en noget tid problemer med dækøvelsen. Grunden var nok flere ting, nemlig bla. at Issa er MEGET morsyg, og dækøvelsen er jo så den øvelse hvor hun skal blive i længst tid. Ja, og så fordi at det danske vejr jo tit gør at dækøvelsen skal foregå på et vådt underlag, hvilket mange ridgebacks bestemt ikke synes om. Vi fik så rigtig ødelagt det hele efter en weekend hvor jeg havde tilmeldt til prøve både lørdag og søndag, og selvfølgelig skulle Issa netop i den weekend blive lidt falsk drægtig, og så ville hun da SLET IKKE ned og ligge. Efter den weekend startede vi så helt forfra, selvom hun næsten var 2 år på det tidspunkt.

Jeg var klar over vi skulle finde en meget positiv måde at træne på, men endnu ikke hvilken. Jeg var klar over at jeg var nødtil at gøre det med godbidder, mange godbidder, men ikke helt hvordan.

Jeg startede så med mange, rigtig mange dæk hvor jeg blev stående ved siden af, og hver gang hun helt "blindt" kastede sig ned i en dæk, så fik hun en godbid. Når hun sagde sig lidt "forsigtig og med væmmelse", så faldt der ingen godbid. Efter nogle gange kastede hun sig bare ned hver gang, ja, og det var jo lidt praktisk, for hun har altid været rimelig "dæk-fast" når først hun var kommet ned, og på den her måde kunne jeg så for hende ned, og hun nåede slet ikke at opdage om det var vådt eller hvad.

Så måtte vi ud og træne på alle mulige forskellige underlag ...først tørre og behagelige...så nogle lidt fugtig....nogle knap så behagelige (f.eks. en stubmark) ja, og osv. Idag kan jeg få hende til at dække på AL slags underlag, ja så længe det da ikke ligefrem står ned i stænger, for det kan hun godt nok ikke lide .. meen .. det arbejder vi på.

Ja, og i dag er dæk og selv gruppe afdækning intet problem !

Øvelser som lineføring og fri ved fod har hun altid været "rimelig god" til. Men netop disse to øvelser tror jeg er øvelser som man aldrig blive færdig med at gøre bedre. Ja, og særligt Issa's fri ved fod kan blive bedre, så det arbejde vi da på.

Stå:

En øvelse som Issa stort set aldrig "laver fejl" er stå-øvelsen. Der skal virkelig ske et eller andet underligt for at den går galt, ja, det er sågar lykkedes til prøve hvor Issa var højløbsk !

Vi har trænet stå'en på mange forskellige måder. Jeg trænede rimelig længe med at blive inde ved hende, jeg var helt og aldeles sikker på at hun forstod hvad det var jeg mente. Der efter gik jeg så LANGSOMT lidt fra hende, men kun ganske lidt. Fandt så ud af at det med at man altid gik fremad, bevirkede at jeg ligesom "trak hende med" så jeg begyndte også at gå ud til siderne, og faktisk kun sjældent fremad. Jo mere sikker hun blev jo længere gik jeg væk, og sommetider går jeg i dag bagud, og det er faktisk helt sjovt at se hende hoved så. I starten var det som om hun tænkte "hvad dælen laver hun nu" men i dag bliver hun bare stående og er helt klar over at jeg er et eller andet sted dernede bag hende, og snart kommer igen.

Sit:

Sit er en øvelse som vi aldrig har trænet ret meget, da vi ikke har haft det store problemer med den. Vi er dog begyndt at træne den lidt mere, men det så "i grupper" da det fra næste år kommer i kl. 3. 

Så til de mere "frie" øvelser som dem vi har ved DcH, nemlig rundering og frit søg. 

Rundering:

Rundering er en øvelse som de fleste ridgebacks nok vil synes om. Der ligger et eller andet "naturligt" i det med at give hals af en person. Kunsten er så lige at lærer dem også at finde frem til figuranten, men heldigvis er de fleste ridgebacks jo meget madglade, så her kan en håndfuld godbidder jo gøre underværker. 

Når vi træner rundering starter vi med at lade hunde halse af figuranten. Det kan være i snor, eller uden snor, men inde ved siden af føreren. Når hundene så er lidt "kørt op" så løber figuranten pludselig væk. Sommetider langt væk, helt ude af syne, andre gange måske kun 10-20 meter væk og kun delvis skjult. Fidusen er her som med alt andet at varierer det !! Det må aldrig blive en fast rutine at når man har halse af ham manden, så løber han over bag den der busk, og så løber jeg over og gør lidt mere af ham, og får en godbid. Så bliver det for kedeligt, og det er jo også begrænset hvad hunden egentlig lærer ved det.

Frit søg:

Nu har hun så lært at apporterer, så nu gør jeg meget ud af at træne genstandsmotivation med hende. Gøre hende GLAD for alle de mystiske ting man kan finde ude i sådan et felt. Ja, og det går da faktisk rimelig godt.

Træning:

Nu har jeg så fortalt om at vi træner både i DKK og DcH regi. Men det er da slet ikke nok for os ! To gange om året er vi nogle "Internet hajer" som mødes til en trænings weekend, hvor vi træner "det vi har lyst til" hele weekend. Læs mere om det på denne side: http://hundeviden.homepage.dk

Her er et billede fra den seneste træningsweekend:

Som man kan se på billederne var der mange racer..men sjovt nok ikke nogle af de "typiske" racer, som f.eks. schæfer. Skal dog siges at der var en lab og lab X og at den ene instruktør havde en golden. Ellers var racerne (ud over Issa som ridgeback). En del border collier og ca. lige så mange kelpier. En malle, en appenzeller sennenhund, en kooiker, en collie, en mellem schnauzer, en cavalier, en langhåret hønsehund, en springer spaniel og en korthåret hollandsk hyrdehund. Jeg synes det er utrolig spændende at prøve at træne sammen med så mange forskellige racer !

Vi har dog også en weekend været på et kursus hvor der var omkring 12 deltager...alle hunde på nær Issa var border collier, og nogle utrolig dygtige af slagsen. Vi havde en helt afsindig dygtig instruktør. Indrømmet, da jeg mødte op lørdag morgen, og så at alle de øvrige deltagere havde border collier, ja, der havde jeg lidt lyst til bare at køre hjem igen - ja, for hvordan dælen skulle vi andet end kunne blive helt til grin blandt en flok bordere. Men faktisk var denne weekend så utrolig herlig, og en weekend jeg MEGET LÆNGE vil kunne huske tilbage på. Den var på alle måder så utrolig god. Der var en herlig stemning på "holdet", og alle snakkede med alle, selvom der var hunde på alle niveauer, og i alle aldre. Denne weekend var så "indbringende" at jeg faktisk gik hjem og skrev en masse notater, da vi lærte så utrolig meget at det ville være totalt umuligt at huske det hele, så derfor har jeg skrevet en masse ned.

Det var så lige "lidt" om hvordan, hvor og hvad vi træner. Har du spørgsmål til noget, ja, eller endnu bedre, sidder du lige og tænker "hvorfor dog ikke gøre..." jamen så skriv endelig en mail til mig.